Flensborg 1.

Generel viden om FDF Flensborg for den særligt interesserede:

FDF Flensborg 1. kreds, som startede i 1947, holder i sommerhalvåret til i området i og omkring Uglereden, Tarp. Der kører en bus rundt i Flensborg for at hente og bringe børnene. I vinterhalvåret holdes møderne indedøre enten på Christian Paulsen-skolen, Søndergravene / Südergraben 36 eller i kredslokalerne i Stuhrs Alle 17. FDF Flensborg 1. kreds blev startet i 1947 og tæller i dag omkring 90 medlemmer.   

FDF Flensborg 1. kreds er en selvstændig enhed under Landsforbundet Frivilligt Drenge– og Pige-Forbund, FDF, som er en af Danmarks største kirkelige børne– og ungdomsorganisationer med 30.000 medlemmer fordelt på over 450 lokale kredse. Lederne i FDF er frivillige og ulønnede. Formålet med FDF er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus, og siden 1902 har FDF været en selvstændig og frivillig del af folkekirkens arbejde med børn og unge.

Vi er især tilknyttet Helligånds kirken og Ansgar Kirke. Man kan blive medlem af FDF Flensborg 1. kreds, når man starter i 1 klasse i en dansk skole. Kredsen er opdelt i klasser, der passer til børnenes alder. I FDF Flensborg 1. kreds er inddelingen som følger; Puslinge, 1. kl. Tumlinge, 2. – 3. kl. Pilte, 4. – 5. kl. Væbnere, 6. – 7. kl. Seniorvæbnere, 8. – 9. kl. Seniorer, 15-18 år. Alle klasser mødes hver mandag (dog ikke seniorerne) og tager desuden på weekendture både. Nogle år afholdes der en sommerlejr i skolernes sommerferie.

FDF Flensborg 1. kreds har også et eget orkester, der mødes hver onsdag under ledelse af dirigent Karen Sofussen.



Senest opdateret: 08.03.2009 19:25:05